Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SFO 2

SFO 2 - For børn fra 4. til 5. klasse på Allerslev Skole

Det skal være sjovt, lærerigt og udfordrende at gå i SFO. I SFO-tiden skaber vi et trygt og overskueligt fællesskab, hvor børnene gennem samvær og alsidige pædagogiske aktiviteter kan udfolde sig med det de allerede kan, samt udfordreres til at udvikle nye interesser, skabe nye venskaber og udvikle nye kompetencer.

SFO-medarbejderne er nærværende, omsorgsfulde og opmærksomme på børnenes og de unges signaler og behov samtidig med, at de er opmærksomme på at være gode, autentiske rollemodeller for børnenes både i adfærd og omgangsform.

Vi har en høj grad af selv- og medbestemmelse både på det overordnede plan (rammer, indretning, beskæftigelsesmaterialer) og på det daglige praksisplan (aktiviteter, ture, arrangementer).
I det hele taget lader så vidt muligt aktiviteterne i SFO 2 afspejle dét der lige her og nu optager børnene/ de unge og som giver mening at samles om i deres fritid (frie tid).
Samtidig er vi opmærksomme på, at der er mange børn og unge, der har behov for et ekstra skub fra en kendt voksen ift. at få mod og lyst til at kaste sig ud i nye udfordringer – kreativt, motorisk og socialt.