Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Allerslev Skole logo
Mobil menu

SFO 1

SFO 1 - For børn fra 0. til 3. klasse på Allerslev Skole

Det skal være sjovt, lærerigt og udfordrende at gå i SFO. I SFO-tiden skaber vi et trygt og overskueligt fællesskab, hvor børnene gennem leg og alsidige pædagogiske aktiviteter kan udfolde sig med det de allerede kan, samt udfordreres til at udvikle nye interesser, skabe nye venskaber og udvikle nye kompetencer.

En af grundopmærksomhederne i vores pædagogiske arbejde er, at vi i SFO ’administrerer børnenes fritid (eller frie tid)’, hvilket betyder, at børnene i høj grad selv bestemmer, hvilke aktiviteter de vil deltage i. Samtidig er vi opmærksomme på, at mange børn har behov for et lille ’skub’ eller en hånd i ryggen for få mod og lyst til at møde nye udfordringer

SFO-medarbejderne er nærværende, omsorgsfulde og opmærksomme på børnenes signaler og behov samtidig med, at de er opmærksomme på at være gode, autentiske rollemodeller for børnenes både i adfærd og omgangsform.

De pædagogiske medarbejdere i SFO er alle tilknyttet en klasse som primærpædagog. SFO-medarbejderen følger en klasse fra skolestart i 0. kasse til og med 3. klasse. Herved sikrer vi tryghed og kontinuitet for børnene gennem hele indskolingsforløbet, ligesom vi fastholder SFO-medarbejderens kendskab til klassens dynamikker og til forældresamarbejdet.