Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Allerslev Skole logo
Mobil menu

Det må vi

Det skolebestyrelsen:

Formulere principper for skolens overordnede mål. Skolebestyrelsens vigtigste opgave er at formulere de principper, der udgør skolens overordnede mål.

Formulere principper for undervisningen. Skolebestyrelsen fastlægger bl.a. principperne for, hvordan timerne skal fordeles på de enkelte fag. Men det er kommunalbestyrelsen, der vedtager den samlede ramme for antallet af timer for hele skolen.

Godkende læseplaner. På Allerslev Skole anvendes Undervisningsministeriets vejledende læseplaner. Men kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at skolerne i stedet skal udarbejde lokale læseplaner. I sidstnævnte tilfælde er det skolebestyrelsen, der skal udarbejde/komme med forslag til de lokale læseplaner til kommunalbestyrelsen.
Godkende undervisningsmidler. Hvis ledelsen vurderer, at noget undervisningsmateriale er kontroversielt, beder man skolebestyrelsen om at tage stilling. Skolebestyrelsen har ret til at godkende eller afvise sådanne konkrete undervisningsmidler.

Udforme ordensregler. Hvor må børnene opholde sig i frikvartererne? Hvordan skal skolens mobilpolitik være? Det er eksempler på spørgsmål, som skolebestyrelsen skal tage stilling til, når der skal udformes ordensregler. Men der kan også være tale om at fastsætte etiske retningslinjer for fx samværet mellem elever, skolens personale og forældrene.

Deltage ved ansættelse af ledere, lærere, pædagoger og medhjælpere. Skolelederen træffer herefter den endelige afgørelse. Ved ansættelse af skoleleder er skolebestyrelsen repræsenteret i ansættelsesudvalget.

Igangsætte projekter. Skolebestyrelsen kan opfordre til eller støtte, at der sættes nye projekter i gang, fx på det pædagogiske område. Det er skolebestyrelsens opgave at indstille projektet til kommunalbestyrelsen.